Det Nordiske Skovbad er en struktureret guidning i sanselige og afstressende sessioner i naturen. Det kan sammenlignes med mindfulness og stillevandring i naturen og anbefales til dig, der har brug for afslapning helt ind i din inderste kerne.
Skovbadet bringer ro, omfavnelse, og følelsen af, at høre til og være helt okay. Det flytter os væk fra tankemylder. Det er afstressende, restituerende for både krop og sjæl, og det er en blid måde at øge mentalt overskud og nulstille kroppen. Lige som vinterbadning er skovbadet en nervesystemsbalancerende oplevelse bare uden det kulde gys og nemmere at gå til som gruppe.
Varigheden af et skovbad er typisk 1,5-2 timer, i gruppe (se datoerne nedenfor). Kan også bookes individuelt eller som privat gruppe/firma på info@naturrefugium.dk
Mødested:
Stationspladsen 2C, 4180 Sorø
Medbring:
Varmt, vand- og vindtæt tøj og fodtøj. Vi anbefaler også en god hue og evt skitøj i vinter sæsonnen.
Tempoet er langsomt og vi sidder ned undervejs. Et lille siddeunderlag i en rygsæk så du har hænderne frie.
Mange hilsner
På vegne af NaturRefugium teamet
Thuri Kledal - din guide
telefon 26180633
p.s. deltagelse altid på eget ansvar. Vi giver besked ved torden og storm hvor vi aflyser ved vindstyrke over 17 m/s og du får en "rain check" du kan ombytte til et nyt skovbad.

NaturRefugium er ejet og ledet af Thuri Kledal, Biolog, PhD i sundhedsvidenskab og natur- og kropsterapeut.
Vores Nordiske Skovbad guides af certificerede guider uddannet fra Nordic Nature Academy - en del af NaturRefugium.
Nordisk Skovbad er udviklet fra det japanske Shinrin…
Vi kan arrangere skræddersyede events for større grupper, f.eks. virksomheder eller vennekredse. Efterlad dine oplysninger, så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.